Om (Jellinge)sten og autencitet

Jellingestenen er så absolut en af mine favoritsten i hele Danmark (dem begge faktisk). Først og fremmest fordi der knytter sig så dejligt mange forestillinger om historien til den. Bare kælenavnet "Danmarks dåbsattest" indeholder allerede flere nøglefortællinger om Danmark. Blandt andet at det har eksisteret i 1000 år, samt at det har været et kristent land siden Gorm den Gamles (eller i det mindste hans søns) tid.

Jellingestenen er så dansk som rødgrød med fløde, men hvordan ser den egentlig ud "i virkeligheden"? Spørgsmålet er ikke så lige til endda. Hvilken af disse tre afbillede udgaver er fx den mest "autentiske"?

Billede 1: Jellingestenen som den så ud efter at den var blevet tagget med navnet "Gelwane" i 2011.

Billede 2: Jellingestenene som de ser ud i dag beskyttet af en glasmontre mod vind og vejr (og grafitti)

Billede 3: En 1:1 model af Jellingestenen malet med de farver man mener stenen oprindeligt har haft

De fleste vil nok hurtigt mene, at billede nr. 2 er det, der viser den mest "ægte" eller "autentiske" udgave af Jellingestenen, men hvorfor nu egentlig det?

Da Jellingestenen blev overmalet i 2011, var der stor spænding om hvorvidt malingen kunne fjernes så stenen kunne få sit "oprindelige" udsende igen. Problemet var bare, at det "oprindelige" udseende ikke var hvordan stenen havde set ud i 900-tallet, men istedet hvordan den havde set ud i 2010, hvor den i århundreder langsomt var falmet.

De færreste tror vel at stenen oprindeligt har været overmalet med grafitti, men tænk engang over, om grafittien er mere "u-historisk" end de nuværende glasmontre og den smagfulde kunstige belysning på stenen. Ingen tvivl om at det er pænere, men det var med garanti ikke sådan de så ud i vikingetiden. Mærkeligt altså hvordan den ene ændring fratager stenen autencitet, mens den anden nærmest forøger dens autencitet, selvom de begge er lige "moderniserede".

Hverken billede 1 eller 2 viser imidlertid udgaver af Jellingestenen, der ligner den Harald B. selv har kunnet glæde sig over, når han gik sin faste søndagstur rundt i Jelling i 970'erne. Her er udgaven på billede 3 sandsynligvis tættere på. Men det er jo bare en kopi? Ja det er det. Men det er en kopi der ligner originalen mere end originalen selv.

Alligevel ville de fleste nok føle sig snydt, hvis de ikke fik lov at se den "ægte" Jellingesten når de besøgte Jelling. Men når man tænker efter, er det ikke altid lige let af finde ud af, hvori det "ægte" eller det "autentiske" består, eller hvorfor det er vigtigt. Måske tror vi at vi opnår en slags direkte kontakt med fortiden, når vi ser på gamle ting. Så kan vi tænke på, at her gik de gamle vikinger og kiggede på de samme sten som os. Og derefter kan vi gå over i museumscafeen og drikke kaffe.

At være eller ikke at være (på Kronborg)

Sommerferien er tidspunktet for "oplevelser", og da jeg i denne uge har ferieret i det nordsjællandske, var det oplagt at nappe en "historisk oplevelse" og besøge Kronborg Slot ved Helsingør.

Kronborg er et af de få steder i Danmark, der er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, med den begrundelse at der er tale om et unikt renæssance slot, vis strategiske beliggenhed har givet det stor betydning for Nordeuropas historiske udvikling. Her fra kunne de danske konger kontrollere indsejlingen til Østersøen, og (måske endnu mere vigtigt) indkræve den øresundstold, som i adskillige hundrede år var en hjørnesten i den danske kongemagts økonomi.

Kronborg er i dag hjemsted for en række historiske personer, hvoraf flere endog har eksisteret i virkeligheden.

Kronborg er ganske rigtigt pragtfuldt som det ligger yderst på en tange ved indsejlingen til Øresund, og man forstår udmærket, hvorfor det har haft en så afgørende strategisk betydning. Det der imidlertid ret hurtigt slår en når man træder ind på selve slottet er, at den ”historiske oplevelse” først og fremmest er centreret omkring to personer, der af gode grunde aldrig har sat deres fod på Kronborg. Det drejer sig naturligvis om de opdigtede karakterer Hamlet og Holger Danske.

Nogen vil måske indvende at de begge har historiske rødder. Men selvom der måske via Saxo’s danmarkskrønike kan spores en historisk Amlet, og selvom Rolandskvadets forlæg til Holger Danske, muligvis engang har været en rigtig person, så har de i alt fald intet at gøre med hovedpersonen i Shakespeares berømte tragedie, eller helten i den danske nationalromantiske myte. Ikke desto mindre har man altså valgt at lade disse personer være det centrale i formidlingen af Kronborg, hvilket jo et eller andet sted gør en i tvivl om, hvorvidt man besøger en folkemindesamling eller et kulturhistorisk museum. Denne tvivl gælder selvfølgelig kun den historisk interesserede, idet der næppe er andre der tænker nærmere over sammenblandingen af historie, litteratur og myte. Faktisk er det netop fordi udenlandske turister har syntes det var mærkeligt at der ikke stod noget om Hamlet, at man de seneste år har opprioriteret ham i udstillingerne.

Der er dog ingen grund til at undres over sammenblandingen, idet det er et helt bevist valg fra Kronborgs side, at lægge vægt på Hamlet og Holger Danske. Som det hedder i Kronborgs udviklingsplan har Kronborg et stort potentiale for at blive ”En attraktion i verdensklasse”, hvilket skal ske på følgende måde:

“Den nye vision for Kronborg tager udgangspunkt i Kronborgs hovedpersoner, Frederik 2, Holger Danske og Hamlet – fortællinger som er unikke for Kronborg. Frederik 2 er eksponent for fortællinger om Kronborgs kongelige status, Holger Danske for Kronborgs militære magt og Hamlet for renæssancens eksistentielle spørgsmål: To be or not to be."

Det var nu ikke meget jeg så til Frederik d. 2., men bevares. Han er faktisk også en del mere kedelig end både Holger Danske og Hamlet.

Kronborg er fuldt og helt et moderne museum, der præsentere en for en lang række af forskellige oplevelser, hvor man både kan blive malet i ansigtet som Holger Danske (som altså åbenbart var malet i ansigtet), skyde svenskere med bue og pil, samt se en lang række ”historiske ting”. Det er god underholdning i sommervarmen og børnene elsker det. At historie, litteratur og myte så er lidt sammenblandet hist og her gør jo for så vidt ikke noget. Det er jo alligevel kultur det hele, og var det ikke det man kom for?

I hvilke hænder ville du overlade landets skæbne?

Kulturarv, kulturkamp og DR

"Kulturarv: kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager for menneskelig erfaring, og som derfor tvinger til eftertanke og er med til at forme en kulturel identitet."
Kilde: denstoredanske.dk

Den danske kulturarv er altså de danske kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager for menneskelig (dansk) erfaring. Det er næppe kontroversielt, selvom der jo ligger hele spørgsmålet om hvad man så forståer ved "dansk". Det er måske bestemt af kulturarven, som så igen er bestemt af definitionen på det danske som så... anyway...

Hvad der udgør den danske historie kulturarv er et væsentligt spørgsmål som har præget den "kulturkamp" der er pågået siden 2001. En kulturkamp man sagtens kunne kalde en "historiekamp" da dansk historie og opfattelsen af danmarkshistorien næsten umuligt kan holdes ude af en diskussion om dansk kultur og kulturarv.

Kulturkampen har ligget lidt stille siden Lars Løkke overtog statsministerposten, men den oplevede en kort opblussen i sidste uge da DR's nye Public Service-kontrakt blev præsenteret. I den hidtil gældende kontrakt var det pålagt DR at "Formidle den danske kulturarv". Ordene er gentaget i den nye kontrakt med en tilføjelse så det nu pålægges DR at "Formidle den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv".

At det ikke er nogen ubetydelig tilføjelse blev understreget af at både Politiken, Berlingske og JP behandlede ordvalget på lederplads d. 10.-11. februar. Politiken anklagede højrefløjen for at udsætte DR for "Nationalkonservativ sprogrøgt", mens både Berlingske Tidende og Jyllands-Posten glædede sig over det indlysende: At kristendommen selvfølgelig var er en del af den danske kulturarv.

Politiken har selvfølgelig ret når de påpeger at man ved at fremhæve et enkeltelement reducere betydningen af de elementer der ikke er fremhævet. Og Berlingske og JP har selvfølgelig ret i at kristendommen er en meget væsentlig del af den danske kulturarv. Da alle tilhængere af tilføjelsen dog synes at mene at den ikke signalere noget nyt, og ikke pålægger DR noget nyt kunne man selvfølgelig spørge hvorfor den skulle med.

Det er i en historiebrugssammenhæng mindre vigtigt om bestemmelsen rent faktisk skal bruges til at signalere ændring i DR's dækning. Mere vigtigt er det i denne sammenhæng at diskussionen er et led i den kamp der foregår om retten til at definere historien. Det er en kamp der foregår konstant på en række forskellige planer og med små udfald fra skyttegravene snarere end store frontalangreb. For den ene side er våbene ord som "danskhed", "kristendom", "tradition", "kulturarv" og "historie", der placeres på strategisk udvalgte steder. For den anden side, som pt. er i defensiven, er forsvaret at søge at forhindre placeringen af disse ord, da deres egne ord "internationale konventioner", "åbenhed", "internationalisme", "omstillingsparathed" og "tolerance", har vist sig at være langt mindre slagkraftige end modstandernes.

Kampen fortsætter og vil altid gøre det, da der her er tale om en evig kamp mellem godt og ondt, om intet mindre end vores allesammens sjæle (hvem vi "allesammen" så end måtte være).