At være eller ikke at være (på Kronborg)

Sommerferien er tidspunktet for "oplevelser", og da jeg i denne uge har ferieret i det nordsjællandske, var det oplagt at nappe en "historisk oplevelse" og besøge Kronborg Slot ved Helsingør.

Kronborg er et af de få steder i Danmark, der er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, med den begrundelse at der er tale om et unikt renæssance slot, vis strategiske beliggenhed har givet det stor betydning for Nordeuropas historiske udvikling. Her fra kunne de danske konger kontrollere indsejlingen til Østersøen, og (måske endnu mere vigtigt) indkræve den øresundstold, som i adskillige hundrede år var en hjørnesten i den danske kongemagts økonomi.

Kronborg er i dag hjemsted for en række historiske personer, hvoraf flere endog har eksisteret i virkeligheden.

Kronborg er ganske rigtigt pragtfuldt som det ligger yderst på en tange ved indsejlingen til Øresund, og man forstår udmærket, hvorfor det har haft en så afgørende strategisk betydning. Det der imidlertid ret hurtigt slår en når man træder ind på selve slottet er, at den ”historiske oplevelse” først og fremmest er centreret omkring to personer, der af gode grunde aldrig har sat deres fod på Kronborg. Det drejer sig naturligvis om de opdigtede karakterer Hamlet og Holger Danske.

Nogen vil måske indvende at de begge har historiske rødder. Men selvom der måske via Saxo’s danmarkskrønike kan spores en historisk Amlet, og selvom Rolandskvadets forlæg til Holger Danske, muligvis engang har været en rigtig person, så har de i alt fald intet at gøre med hovedpersonen i Shakespeares berømte tragedie, eller helten i den danske nationalromantiske myte. Ikke desto mindre har man altså valgt at lade disse personer være det centrale i formidlingen af Kronborg, hvilket jo et eller andet sted gør en i tvivl om, hvorvidt man besøger en folkemindesamling eller et kulturhistorisk museum. Denne tvivl gælder selvfølgelig kun den historisk interesserede, idet der næppe er andre der tænker nærmere over sammenblandingen af historie, litteratur og myte. Faktisk er det netop fordi udenlandske turister har syntes det var mærkeligt at der ikke stod noget om Hamlet, at man de seneste år har opprioriteret ham i udstillingerne.

Der er dog ingen grund til at undres over sammenblandingen, idet det er et helt bevist valg fra Kronborgs side, at lægge vægt på Hamlet og Holger Danske. Som det hedder i Kronborgs udviklingsplan har Kronborg et stort potentiale for at blive ”En attraktion i verdensklasse”, hvilket skal ske på følgende måde:

“Den nye vision for Kronborg tager udgangspunkt i Kronborgs hovedpersoner, Frederik 2, Holger Danske og Hamlet – fortællinger som er unikke for Kronborg. Frederik 2 er eksponent for fortællinger om Kronborgs kongelige status, Holger Danske for Kronborgs militære magt og Hamlet for renæssancens eksistentielle spørgsmål: To be or not to be."

Det var nu ikke meget jeg så til Frederik d. 2., men bevares. Han er faktisk også en del mere kedelig end både Holger Danske og Hamlet.

Kronborg er fuldt og helt et moderne museum, der præsentere en for en lang række af forskellige oplevelser, hvor man både kan blive malet i ansigtet som Holger Danske (som altså åbenbart var malet i ansigtet), skyde svenskere med bue og pil, samt se en lang række ”historiske ting”. Det er god underholdning i sommervarmen og børnene elsker det. At historie, litteratur og myte så er lidt sammenblandet hist og her gør jo for så vidt ikke noget. Det er jo alligevel kultur det hele, og var det ikke det man kom for?

I hvilke hænder ville du overlade landets skæbne?