Historiebrug til hverdag og fest

Såkaldt banal historiebrug er brugen eller omgangen af historien uden at være bevidste om at den bruges. Det kan eksempelvis være en statue, der er en del af ens daglige baggrundsbillede på vej til arbejde, eller afsyngningen af Der er et yndigt land ved landskampe.

Fodbold og store sportsbegivenheder er iøvrigt en oplagt lejlighed til historiebrug - bevidst eller ubevidst - idet det altid kalder til mere eller mindre uartikuleret videreformidling af national identitet med tilhørende historie. Et smukt eksempel er EM-slagsangen fra 1986 "Re-Sepp-ten", som på overfladen er den allerværste gang vås. Selv når det gælder fodboldsange. Tænk engang over sætningen "som den lille grimme ælling, blir man rød og hvid på tælling" og "som den store lille Claus klapper vi med hatte davs".


Tager man sangens forhistorie med bliver teksten dog lidt mere reflekteret. Det var nemlig en tekstkonkurrence i Ekstra Bladet der gav en række forslag hvorefter forfatterne stykkede sangen sammen af en række af forslagene. Den er således sammensat af en række "danmarksbilleder" som folk har sendt ind som deres opfattelse af hvad der er dansk og det danske landshold. Lytter man til teksten kan man høre HC Andersen gå igen, men også andre eventyr. Fx "selv Olé må luk' sit øje" som med stor stilsikkerhed spiller på VM's geografiske placering (Mexico). Fælles synes at være eventyret om de tapre drenge fra det lille eventyrland mod nord. Det er de små mod de store, det nordiske mod det ikke-nordiske, og det barnligt entusiatiske mod alvorlige og kedelige.

Selve sangen kan også ses som et stykke dejligt historiebrug i dag, hvor man kun behøver nynne et par takter før man er hensat til "De glade dage i Mexico!"

Sangen fra 1984 var nu også rigtig god. Teksten havde ikke de samme historiske dimensioner som to år senere, men tilgengæld var opsætningen i denne video helt fantastisk. Gunnar "Nu" Hansen er placeret i et noget der ligner et tredivermiljø med gammendaws mikrofon, spiller på hans storhedstid som radiovært. Rundt om han vrikker skiftevis to 80'er babes og en meget 80'er agtig bodybuilder-type, mens han "rapper" sin sang ind i mikrofonen. En kærlig tidstypisk brug og oversættelse af et ikon fra dansk sportshistorie. Banalt? Nej det er sgu yderst sofistikeret!

Vikinger er en uundværlig del af Rooligan-fænomenet, og danske sportsbegivenheder generelt. Tænk bare på de mange rød/hvide vikingehjelme (med/uden horn/ølstativ) Vikinger er i det hele taget en af de mest stabile elementer i dansk historisk selvforståelse og bruges i flæng i stort set alle sammenhænge. I spil, på ispakker, til mejeriprodukter og som kvalitetsgaranter for pølser.

Vi bruger også vikinger på børnetøj hvor vi udnytter deres umiskendelige nuttede kvaliteter. Fx. i tøjserien med det pragtfulde navn "Danefæ", som selv beskriver sig sådan på sin hjemmesiden:

Inspireret af nordisk mytologi og det lunefulde skandinaviske vejr oplevede Danefæ sin første store succes med farvestrålende dameregnfrakker i 2006...

...Hver sæson kommer der nye styles til, men idégrundlaget rokkes der ikke ved: Danmarks mest legendariske ikoner – tilsat et gran af ironi og flotte striber – på lunt, praktisk, funky og hyggeligt tøj til de kølige nordiske breddegrader, som de oprindelig udsprang af.

Andre motiver der går igen på tøjet er svanen, regnbuen, ællingen og bjørnen(?).

En af de sjove ting ved vores brug af vikinger er naturligvis at vi dyrker en sørøvertradition, som gjorde deres bedste for at pande den fremvoksende Vesteuropæiske civilisation ned hvor end de mødte den. Det kan vi gøre fordi det er mange år siden, men alligevel sjovt at vi sætter disse massemordere på vores børns tøj! Forestil jer hvordan det var gået med nyere eksempler. Fx. hvis nedenstående bulderbasse havde et billede af en islamisk terrorist på sit natsæt. Om føje år kan Jihad skam sagtens bliver nuttet:

 

Billedmanipulation og historiebrug

Selvom de fleste af os noget andet i gymnasiet, har vi stadig en rygmarvsreaktion når vi ser et billede, at her ser vi noget "ægte". I det mindste hvis det ikke er åbenlyst manipuleret. Hvornår et historisk billede er "ægte" og hvornår det er manipuleret er imidlertid i høj grad et tolkningsspørgsmål. Rent bortset fra at ethvert billede, hvad enten det er fotografi, maleri eller film, naturligvis er en fortolkning.

Et interessant eksempel er C. W. Eckersbergs billede fra 1839 af danske bønder der takker Frederik VI (og fader) for ophævelsen af stavnsbåndet. Der er dog forskellige ting der ikke passer helt. Stavnsbåndet blev ophævet 1788, men frihedsstøtten som ses i baggrunden blev først påbegyndt 1792. Skal scenen være "historisk korrekt" må den altså afbillede en senere taksigelse.

Problemet med at få tingene til at passe udspringer naturligvis af en opfattelses af at der netop er tale om en korrekt historisk gengivelse af et givent optrin og ikke om en mere bred gengivelse af et stykke historie som led i historiebrug. Fre. VI bestilte billedet af taksigelserne 50 år efter begivenheden og forkastede det første udkast hvor bønderne var placeret i tronsalen. Det var alligevel for tæt på. Logisk nok blev de taknemmelig bønder flyttet ud foran det monument som en taknemmelig befolkning havde rejst af samme årsag. Billedet giver fuld mening i sin kontekst også selvom det havde dumpet hvis det var blevet indleveret som historieopgave på universitetet. Det er en fortælling og ikke en affotografering.

Der er nok tale om mere åbenbar forfalskning når man tænker på den evne Trotskij havde til at forsvinde fra billeder fra Sovjetunionen under Stalin. Det var som om den revolutionære helt havde en særlig indvirkning på billeder der gjorde at han falmede hurtigere end de omkringstående personer. Herunder et billede af Trotskij og Lenin på Den røde plads i 1919, og en senere udgave af billedet hvor han desværre er blevet væk.

Stalintidens udrensninger af personer ikke bare fysisk men også på billeder er naturligvis en form for historieforfalskning hvor man manipulere med den overleverede historiekultur. Men det er alligevel interessant at stille spørgsmålet, hvor stor forskellen er mellem dette og Eckersbergs brug? Og om hvorvidt det ville være manipulation hvis man blot var begyndt at bruge billeder, hvor Trotskij aldrig havde været, eller billeder der var taget så man ikke kunne se ham? I en tid med begrænsede kodak-moments af revolutionens helte har man naturligvis været tvunget til at genbruge de billeder man nu engang havde. Hvis alle i 1919 havde rent rundt med mobiltelefonkameraer kunne man blot have fundet andre billeder hvor Trotskij ikke kunne ses. Ingen ville have talt om manipulation, men resultatet ville have været det samme.

Et meget interessant tilfælde af billedhistorieforfalskning fra Danmarks umiddelbare fortid var DR-journalisten Jeppe Nybroes rapportage fra de danske soldaters tilbagetrækning fra Irak i 2007. Et TV-hold skulle lave et indslag om tilbagetrækningen, men fik på vej ind til basen i Irak besked på, at sikkerhedssituationen ikke tillod dem at forlade lejren når de først var der. Derfor skød holdet billeder på køreturen ind til lejren (samme rute som tropperne blev transporteret ud) og lod denne billedside illustrere indslaget hvor Jeppe Nybroe fortalte at tropperne var på vej ud (indslaget starter ved 0:45)

Jeppe Nybroe blev smidt ud af DR "in disgrace" og der blev undskyldt et uendeligt antal gange. Den dag i dag diskuterer journalister stadig Nybroes præcise ordvalg og om hvorvidt det var manipulation eller ej. For alle andre end journalister er det naturligvis inderligt ligegyldigt. Og det er lidt skræmmende at journalister åbenbart tror at retningen biler kører på filmoptagelser, er de vigtigste at diskutere når man skal vurdere journalistisk dækning af en krigsindsats. Alle journalistiske indslag er til en vis grad konstruerede. Også selvom bilerne kører den rigtige vej.

Kulturarv, kulturkamp og DR

"Kulturarv: kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager for menneskelig erfaring, og som derfor tvinger til eftertanke og er med til at forme en kulturel identitet."
Kilde: denstoredanske.dk

Den danske kulturarv er altså de danske kulturprodukter, der i særlig grad udgør et lager for menneskelig (dansk) erfaring. Det er næppe kontroversielt, selvom der jo ligger hele spørgsmålet om hvad man så forståer ved "dansk". Det er måske bestemt af kulturarven, som så igen er bestemt af definitionen på det danske som så... anyway...

Hvad der udgør den danske historie kulturarv er et væsentligt spørgsmål som har præget den "kulturkamp" der er pågået siden 2001. En kulturkamp man sagtens kunne kalde en "historiekamp" da dansk historie og opfattelsen af danmarkshistorien næsten umuligt kan holdes ude af en diskussion om dansk kultur og kulturarv.

Kulturkampen har ligget lidt stille siden Lars Løkke overtog statsministerposten, men den oplevede en kort opblussen i sidste uge da DR's nye Public Service-kontrakt blev præsenteret. I den hidtil gældende kontrakt var det pålagt DR at "Formidle den danske kulturarv". Ordene er gentaget i den nye kontrakt med en tilføjelse så det nu pålægges DR at "Formidle den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv".

At det ikke er nogen ubetydelig tilføjelse blev understreget af at både Politiken, Berlingske og JP behandlede ordvalget på lederplads d. 10.-11. februar. Politiken anklagede højrefløjen for at udsætte DR for "Nationalkonservativ sprogrøgt", mens både Berlingske Tidende og Jyllands-Posten glædede sig over det indlysende: At kristendommen selvfølgelig var er en del af den danske kulturarv.

Politiken har selvfølgelig ret når de påpeger at man ved at fremhæve et enkeltelement reducere betydningen af de elementer der ikke er fremhævet. Og Berlingske og JP har selvfølgelig ret i at kristendommen er en meget væsentlig del af den danske kulturarv. Da alle tilhængere af tilføjelsen dog synes at mene at den ikke signalere noget nyt, og ikke pålægger DR noget nyt kunne man selvfølgelig spørge hvorfor den skulle med.

Det er i en historiebrugssammenhæng mindre vigtigt om bestemmelsen rent faktisk skal bruges til at signalere ændring i DR's dækning. Mere vigtigt er det i denne sammenhæng at diskussionen er et led i den kamp der foregår om retten til at definere historien. Det er en kamp der foregår konstant på en række forskellige planer og med små udfald fra skyttegravene snarere end store frontalangreb. For den ene side er våbene ord som "danskhed", "kristendom", "tradition", "kulturarv" og "historie", der placeres på strategisk udvalgte steder. For den anden side, som pt. er i defensiven, er forsvaret at søge at forhindre placeringen af disse ord, da deres egne ord "internationale konventioner", "åbenhed", "internationalisme", "omstillingsparathed" og "tolerance", har vist sig at være langt mindre slagkraftige end modstandernes.

Kampen fortsætter og vil altid gøre det, da der her er tale om en evig kamp mellem godt og ondt, om intet mindre end vores allesammens sjæle (hvem vi "allesammen" så end måtte være).

Skipper Klements morgensang

Et godt eksempel på historiebrug fra den nyere danske sangskat finder man i Ebbe Kløvedal Reichs "Skipper Klements morgensang" fra 1971. Sangen handler om de jyske bøndernes kamp under Grevens Fejde fra 1534-36, men er som så meget andet historiebrug et bedre sindbillede på sin samtid og kontekst: Den danske venstrefløj omkring 1970.

Sangen blev flittigt brugt op til EF-afstemningen i 1972, og er senere blevet en nyklassiker der kan kalde tårer frem i øjenkrogene om næsten enhver, der har gået på højskole, efterskole, ølejr, universitetet eller AMU-kursus. Her er et par eksempler på brug (med og uden banken i bordet):

Først en god politisk udgave med Søren Sidevind og hans spillemænd (og banjo og harmonika som det sig hør og bør):

Mere politik, men nu med et internationalt udsyn, hvor banjoen er skiftet ud med panfløjte. Bøndernes kamp og skæbne er jo ens overalt på kloden:

Så er vi længere oppe i tiden. Her er det Michelle Birkballes version fra 2003 fra pladen "Danmark nu blunder den lyse nat". Bemærk de smukke billeder fra det danske landskab (og hvilket vers der er udeladt):

Og endelig sangen som den skal synges! Fra et ukendt sted i Danmark, som vi imidlertid alle kan genkende:

Fuld tekst
Tekst: Ebbe Kløvedal Reich, Melodi: Leif Varmark

Skærm jeres hus med grav og planke
hvæs jeres leer snittende blanke
frygt ikke Rantzaus sorte hær
silke skal vige for vadmelsklæ´r
/ Bønder og tømrer’, jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /

Mennesker bytter de ud for penge
porten til frihed de låse og stænge
piner og binder med arv og gæld
jorden, som havde de skabt den selv

Bagved de riges glitrende hjelme
skjuler sig bange, skælvende skælme
Djævelen selv har dem givet til pynt
Rustninge, skjolde, jord og mønt

Rigdom, si´r de, er for de rige
Bibelen har noget andet at sige
Fattig på jorden vandred guds søn
hented’ just ikke hos dem sin løn

Kirkens sorte skadesværme
skal sig for pigernes latter beskærme
spraglede herremandshaner på stand
møde nu skal den danske mand

Hanen har galet trende gange
stå nu kun fast, for vi er de mange
Lad ikke fremtiden sige om os
rigdommen knægted os uden at slås
/ Bønder og tømrer’, jyske knejte
nu skal vi sejre i grevens fejde /

The Uses and Abuses of History - Interview med Margaret MacMillian

Velkommen til bloggen om historiebrug. Denne blog er tænkt som et supplement til undervisningen på holdet Historiebrug ved Aarhus Universitet foråret 2011, men den er tilgængelig for alle interesserede.

Herunder et meget interessant interview fra 2009 med Margaret MacMillian om hendes bog "The Uses and Abuses of History". (Hat tip: Stefan Pajung)

 

Leder man efter endnu hurtigere introduktioner kan man også ty til Niels Kayser Nielsens artikel om historiebrug på danmarkshistorien.dk

Eller høre mandens eget foredrag om moderne historiebrug afholdt ved lanceringen af danmarkshistorien.dk i 2009.

Viel Spass