Historiebrug til hverdag og fest

Såkaldt banal historiebrug er brugen eller omgangen af historien uden at være bevidste om at den bruges. Det kan eksempelvis være en statue, der er en del af ens daglige baggrundsbillede på vej til arbejde, eller afsyngningen af Der er et yndigt land ved landskampe.

Fodbold og store sportsbegivenheder er iøvrigt en oplagt lejlighed til historiebrug - bevidst eller ubevidst - idet det altid kalder til mere eller mindre uartikuleret videreformidling af national identitet med tilhørende historie. Et smukt eksempel er EM-slagsangen fra 1986 "Re-Sepp-ten", som på overfladen er den allerværste gang vås. Selv når det gælder fodboldsange. Tænk engang over sætningen "som den lille grimme ælling, blir man rød og hvid på tælling" og "som den store lille Claus klapper vi med hatte davs".


Tager man sangens forhistorie med bliver teksten dog lidt mere reflekteret. Det var nemlig en tekstkonkurrence i Ekstra Bladet der gav en række forslag hvorefter forfatterne stykkede sangen sammen af en række af forslagene. Den er således sammensat af en række "danmarksbilleder" som folk har sendt ind som deres opfattelse af hvad der er dansk og det danske landshold. Lytter man til teksten kan man høre HC Andersen gå igen, men også andre eventyr. Fx "selv Olé må luk' sit øje" som med stor stilsikkerhed spiller på VM's geografiske placering (Mexico). Fælles synes at være eventyret om de tapre drenge fra det lille eventyrland mod nord. Det er de små mod de store, det nordiske mod det ikke-nordiske, og det barnligt entusiatiske mod alvorlige og kedelige.

Selve sangen kan også ses som et stykke dejligt historiebrug i dag, hvor man kun behøver nynne et par takter før man er hensat til "De glade dage i Mexico!"

Sangen fra 1984 var nu også rigtig god. Teksten havde ikke de samme historiske dimensioner som to år senere, men tilgengæld var opsætningen i denne video helt fantastisk. Gunnar "Nu" Hansen er placeret i et noget der ligner et tredivermiljø med gammendaws mikrofon, spiller på hans storhedstid som radiovært. Rundt om han vrikker skiftevis to 80'er babes og en meget 80'er agtig bodybuilder-type, mens han "rapper" sin sang ind i mikrofonen. En kærlig tidstypisk brug og oversættelse af et ikon fra dansk sportshistorie. Banalt? Nej det er sgu yderst sofistikeret!

Vikinger er en uundværlig del af Rooligan-fænomenet, og danske sportsbegivenheder generelt. Tænk bare på de mange rød/hvide vikingehjelme (med/uden horn/ølstativ) Vikinger er i det hele taget en af de mest stabile elementer i dansk historisk selvforståelse og bruges i flæng i stort set alle sammenhænge. I spil, på ispakker, til mejeriprodukter og som kvalitetsgaranter for pølser.

Vi bruger også vikinger på børnetøj hvor vi udnytter deres umiskendelige nuttede kvaliteter. Fx. i tøjserien med det pragtfulde navn "Danefæ", som selv beskriver sig sådan på sin hjemmesiden:

Inspireret af nordisk mytologi og det lunefulde skandinaviske vejr oplevede Danefæ sin første store succes med farvestrålende dameregnfrakker i 2006...

...Hver sæson kommer der nye styles til, men idégrundlaget rokkes der ikke ved: Danmarks mest legendariske ikoner – tilsat et gran af ironi og flotte striber – på lunt, praktisk, funky og hyggeligt tøj til de kølige nordiske breddegrader, som de oprindelig udsprang af.

Andre motiver der går igen på tøjet er svanen, regnbuen, ællingen og bjørnen(?).

En af de sjove ting ved vores brug af vikinger er naturligvis at vi dyrker en sørøvertradition, som gjorde deres bedste for at pande den fremvoksende Vesteuropæiske civilisation ned hvor end de mødte den. Det kan vi gøre fordi det er mange år siden, men alligevel sjovt at vi sætter disse massemordere på vores børns tøj! Forestil jer hvordan det var gået med nyere eksempler. Fx. hvis nedenstående bulderbasse havde et billede af en islamisk terrorist på sit natsæt. Om føje år kan Jihad skam sagtens bliver nuttet: