Billedmanipulation og historiebrug

Selvom de fleste af os noget andet i gymnasiet, har vi stadig en rygmarvsreaktion når vi ser et billede, at her ser vi noget "ægte". I det mindste hvis det ikke er åbenlyst manipuleret. Hvornår et historisk billede er "ægte" og hvornår det er manipuleret er imidlertid i høj grad et tolkningsspørgsmål. Rent bortset fra at ethvert billede, hvad enten det er fotografi, maleri eller film, naturligvis er en fortolkning.

Et interessant eksempel er C. W. Eckersbergs billede fra 1839 af danske bønder der takker Frederik VI (og fader) for ophævelsen af stavnsbåndet. Der er dog forskellige ting der ikke passer helt. Stavnsbåndet blev ophævet 1788, men frihedsstøtten som ses i baggrunden blev først påbegyndt 1792. Skal scenen være "historisk korrekt" må den altså afbillede en senere taksigelse.

Problemet med at få tingene til at passe udspringer naturligvis af en opfattelses af at der netop er tale om en korrekt historisk gengivelse af et givent optrin og ikke om en mere bred gengivelse af et stykke historie som led i historiebrug. Fre. VI bestilte billedet af taksigelserne 50 år efter begivenheden og forkastede det første udkast hvor bønderne var placeret i tronsalen. Det var alligevel for tæt på. Logisk nok blev de taknemmelig bønder flyttet ud foran det monument som en taknemmelig befolkning havde rejst af samme årsag. Billedet giver fuld mening i sin kontekst også selvom det havde dumpet hvis det var blevet indleveret som historieopgave på universitetet. Det er en fortælling og ikke en affotografering.

Der er nok tale om mere åbenbar forfalskning når man tænker på den evne Trotskij havde til at forsvinde fra billeder fra Sovjetunionen under Stalin. Det var som om den revolutionære helt havde en særlig indvirkning på billeder der gjorde at han falmede hurtigere end de omkringstående personer. Herunder et billede af Trotskij og Lenin på Den røde plads i 1919, og en senere udgave af billedet hvor han desværre er blevet væk.

Stalintidens udrensninger af personer ikke bare fysisk men også på billeder er naturligvis en form for historieforfalskning hvor man manipulere med den overleverede historiekultur. Men det er alligevel interessant at stille spørgsmålet, hvor stor forskellen er mellem dette og Eckersbergs brug? Og om hvorvidt det ville være manipulation hvis man blot var begyndt at bruge billeder, hvor Trotskij aldrig havde været, eller billeder der var taget så man ikke kunne se ham? I en tid med begrænsede kodak-moments af revolutionens helte har man naturligvis været tvunget til at genbruge de billeder man nu engang havde. Hvis alle i 1919 havde rent rundt med mobiltelefonkameraer kunne man blot have fundet andre billeder hvor Trotskij ikke kunne ses. Ingen ville have talt om manipulation, men resultatet ville have været det samme.

Et meget interessant tilfælde af billedhistorieforfalskning fra Danmarks umiddelbare fortid var DR-journalisten Jeppe Nybroes rapportage fra de danske soldaters tilbagetrækning fra Irak i 2007. Et TV-hold skulle lave et indslag om tilbagetrækningen, men fik på vej ind til basen i Irak besked på, at sikkerhedssituationen ikke tillod dem at forlade lejren når de først var der. Derfor skød holdet billeder på køreturen ind til lejren (samme rute som tropperne blev transporteret ud) og lod denne billedside illustrere indslaget hvor Jeppe Nybroe fortalte at tropperne var på vej ud (indslaget starter ved 0:45)

Jeppe Nybroe blev smidt ud af DR "in disgrace" og der blev undskyldt et uendeligt antal gange. Den dag i dag diskuterer journalister stadig Nybroes præcise ordvalg og om hvorvidt det var manipulation eller ej. For alle andre end journalister er det naturligvis inderligt ligegyldigt. Og det er lidt skræmmende at journalister åbenbart tror at retningen biler kører på filmoptagelser, er de vigtigste at diskutere når man skal vurdere journalistisk dækning af en krigsindsats. Alle journalistiske indslag er til en vis grad konstruerede. Også selvom bilerne kører den rigtige vej.