Flammen og Citronen - Danmark i dag eller den historiske sandhed?

To forskellige artikler med to forskellige vinkler på "Flammen og Citronen"

På avisen.dk findes artiklen "Historikere advarer om at tro på Flammen og Citronen -film" der fortæller den klassiske historie om historikere der kritiserer historiske film for at være ukorrekte og overfladiske (og i dette tilfælde direkte farlige!) portrætter. Vores egen Niels Wium Olesen spiller blandt andet rollen som mavesur historiker, men som man kan se hvis man læser kommentarerne til artiklen, er han selv noget utilfreds med at journalisten har casted ham i denne rolle.

Den anden artikel er en kronik af chefen for Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) Mikkel Vedby Rasmussen, der kommer med en meget interessant sammenligning af filmen og den danske militære indsats i Helman. Som MVR påpeger kan filmen ses som en art analogi på den danske militære tilstedeværelse i Afghanistan, og man kan vel også gå videre og se filmen som et billede på Danmarks nye mere militaristiske udenrigspolitik og de ofre og den stillingtagen den kræver.

Filmens åbningsspørgsmål: "Hvor var du den 9. april" skaber referencer til 11. september og kampen mod terror. Og de store menneskelige omkostninger for hovedpersonerne kan ses som et billede på de menneskelige omkostninger for de danske soldater i Irak og Afghanistan. Også det rodede politiske billede kan sammenlignes samt det åbne spørgsmål om Flammen og Citronen slår ihjel for en god sag eller om der ligger mere dunkle motiver bag i de politiske lag. Men som de danske soldater er Flammen og Citronen helte fordi de gør deres indsats og foretager deres ofre på trods af den mudrede moralske situation. Man kan måske sige at sagen bliver underordnet, mens indsatsen bliver altafgørende i begge tilfælde.

Trenden med at se på den enkelte soldat og gøre ham til helt uafhængigt af hvilken krig han kæmper er i øvrigt en generelt tendens i flere krigsfilm. Eksempelvis "We Were Soldiers" med Mel Gibson, hvor de amerikanske Vietnam-soldater atter bliver helte og de politiske spørgsmål om Vietnam-krigen skubbes i baggrunden eller Black Hawk Down, som også fokusere på de enkelte soldaters heltemod, mens det politiskes niveau "grumsethed" står i skærende kontrast til den enkelte soldats "renhed".

Selv på fjendesiden kan man se tendensen. I fx film som "We Were Soldiers" og "Pearl Harbour" fremstilles fjenderne som værdige modstandere hvis bevæggrunde vi kan forstå og føle delvis sympati for, idet de er fanget i deres egne moralske og politiske dilemmaer.