Tre valgvideoer fra 2007 og tre vidt forskellige historiebrugstilgange.
Hos DF nærmest emmer det hele af historie som ikke er til at sparke sig vej for. Alle de positive billeder af Danmark man næsten kan komme i tanke om og selvfølgelig Dybbøl-mølle, grænsebomme, 9-11, ungdomshusuroligheder osv. osv. Men man kunne selvfølgelig også vende den om og spørge om de mange idylliske Danmarksbilleder overhovedet er historiebrug, eller om det er simpelthen er DF forestillinger om hvordan Danmark ser ud netop nu? Lidt på samme måde som i børnebøger hvor bondegårde, traktorer, tog mv altid ser ud som den slags gjorde 50 år tidligere. Under alle omstændigheder er der et næsten endeløst antal lag at gå i gang med.
De konservative er tilsyneladende meget mindre hjemme i historien. Her må vi nøjes med Bent Bendtsens ungdomserindringer samt bøgeskoven som det kønsløse symbol på det evige Danmark. Måske mest interessant er her hvorfor De konservative kan lave en valgvideo med så lidt nationalromantik og historie?
Og så endelig noget så sjældent som et 3 minutters politisk budskab som er næsten kemisk renser for historie og både direkte og inddirekte historiske referencer (Jelveds broche er måske undtagelsen). At det kan lade sig gøre synes jeg er meget overraskende. At det er de radikale der har gjort det synes jeg er langt mindre overraskende. Ligesom nationalisme er historie ofte noget som (i deres egne øjne) dannede mennesker har det lidt svært med. Det er lige som om det er at snyde på vægten når man bruger den slags letkøbte populisme. Argumenterne skulle jo gerne kunne stå for sig selv. Resultatet er en video hvor der tales endog rigtig meget om fremtiden. En lille smule om nutiden - og stort set ikke om fortiden. Personligt synes jeg det giver et næsten totalt kønsløst resultat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar