Mange venstrefløjssange fra 1970'erne gør flittigt brug af historien. Søren Sidvinds "Årgang 52" og Skipper Klemets morgensang som er nævnt i tidligere blogindlæg, men her er et par stykker til som er interessante på forskellig vis:
Først har vi John Mogensens Danmarks Jord, som er skrevet som slagsang mod Danmarks indmeldelse i EF. Megen af retorikken er historisk og er reproduceret både før og siden. Der er således både Holger Danske, "kanoner fra Syd" og "hvor gamle kultur" på spil.
Solvognen var en aktionsteatergruppe fra 1970'erne der udførte en række aktioner, der ofte hentede inspiration i historien (navnet i sig selv siger også noget). Mest berømt er måske deres aktion ved Rebild-festen i 1976 på 200-året for den amerikanske uafhængighedserklæring, hvor de dukkede op klædt ud som indianere for at huske fødselaren på de mere mørke sider af den amerikanske historie. Der er både fejringer, erindring og glemsel på spil her. Aktionen blev også genstand for et slagkraftigt rock-nummer fra Jomfru Ane Band, som er er tilsat billeder fra aktionen:
Er sange så vigtige? Vel er de så! Som der stod bag på sangbogen "Klassekampens sange" fra 1979:
”En sang er et våben. En sangbog kan være et helt krudtkammer.
Her er sangene og bogen. Brug dem!”
Når man har gang i anti-EF-sangene skal man næsten have "De kan lokke de kan true" med. Det er venstrefløjens fortælling om hvordan det lykkedes EF-tilhængerne at overtale danskerne til at stemme ja, se fx følgende to vers:
SvarSlet"Jens Otto Krag talte med himmelvendt blik
om vetoret og uafhængig forsvarspolitik
men da vi så var kommet i det store fællesskab
lød der andre toner fra den høje NATO-stab
Annoncerne de trued' med blod og ildebrand
Hvis vi sa' nej til EF kom vi på fallittens rand
Vi sku' sælge vores frihed med djævlens vold og magt
men Danmarks frihed ligger ikke i de stores pagt"
http://www.youtube.com/watch?v=5OA7DXJqQHg