Om (Jellinge)sten og autencitet

Jellingestenen er så absolut en af mine favoritsten i hele Danmark (dem begge faktisk). Først og fremmest fordi der knytter sig så dejligt mange forestillinger om historien til den. Bare kælenavnet "Danmarks dåbsattest" indeholder allerede flere nøglefortællinger om Danmark. Blandt andet at det har eksisteret i 1000 år, samt at det har været et kristent land siden Gorm den Gamles (eller i det mindste hans søns) tid.

Jellingestenen er så dansk som rødgrød med fløde, men hvordan ser den egentlig ud "i virkeligheden"? Spørgsmålet er ikke så lige til endda. Hvilken af disse tre afbillede udgaver er fx den mest "autentiske"?

Billede 1: Jellingestenen som den så ud efter at den var blevet tagget med navnet "Gelwane" i 2011.

Billede 2: Jellingestenene som de ser ud i dag beskyttet af en glasmontre mod vind og vejr (og grafitti)

Billede 3: En 1:1 model af Jellingestenen malet med de farver man mener stenen oprindeligt har haft

De fleste vil nok hurtigt mene, at billede nr. 2 er det, der viser den mest "ægte" eller "autentiske" udgave af Jellingestenen, men hvorfor nu egentlig det?

Da Jellingestenen blev overmalet i 2011, var der stor spænding om hvorvidt malingen kunne fjernes så stenen kunne få sit "oprindelige" udsende igen. Problemet var bare, at det "oprindelige" udseende ikke var hvordan stenen havde set ud i 900-tallet, men istedet hvordan den havde set ud i 2010, hvor den i århundreder langsomt var falmet.

De færreste tror vel at stenen oprindeligt har været overmalet med grafitti, men tænk engang over, om grafittien er mere "u-historisk" end de nuværende glasmontre og den smagfulde kunstige belysning på stenen. Ingen tvivl om at det er pænere, men det var med garanti ikke sådan de så ud i vikingetiden. Mærkeligt altså hvordan den ene ændring fratager stenen autencitet, mens den anden nærmest forøger dens autencitet, selvom de begge er lige "moderniserede".

Hverken billede 1 eller 2 viser imidlertid udgaver af Jellingestenen, der ligner den Harald B. selv har kunnet glæde sig over, når han gik sin faste søndagstur rundt i Jelling i 970'erne. Her er udgaven på billede 3 sandsynligvis tættere på. Men det er jo bare en kopi? Ja det er det. Men det er en kopi der ligner originalen mere end originalen selv.

Alligevel ville de fleste nok føle sig snydt, hvis de ikke fik lov at se den "ægte" Jellingesten når de besøgte Jelling. Men når man tænker efter, er det ikke altid lige let af finde ud af, hvori det "ægte" eller det "autentiske" består, eller hvorfor det er vigtigt. Måske tror vi at vi opnår en slags direkte kontakt med fortiden, når vi ser på gamle ting. Så kan vi tænke på, at her gik de gamle vikinger og kiggede på de samme sten som os. Og derefter kan vi gå over i museumscafeen og drikke kaffe.

At være eller ikke at være (på Kronborg)

Sommerferien er tidspunktet for "oplevelser", og da jeg i denne uge har ferieret i det nordsjællandske, var det oplagt at nappe en "historisk oplevelse" og besøge Kronborg Slot ved Helsingør.

Kronborg er et af de få steder i Danmark, der er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, med den begrundelse at der er tale om et unikt renæssance slot, vis strategiske beliggenhed har givet det stor betydning for Nordeuropas historiske udvikling. Her fra kunne de danske konger kontrollere indsejlingen til Østersøen, og (måske endnu mere vigtigt) indkræve den øresundstold, som i adskillige hundrede år var en hjørnesten i den danske kongemagts økonomi.

Kronborg er i dag hjemsted for en række historiske personer, hvoraf flere endog har eksisteret i virkeligheden.

Kronborg er ganske rigtigt pragtfuldt som det ligger yderst på en tange ved indsejlingen til Øresund, og man forstår udmærket, hvorfor det har haft en så afgørende strategisk betydning. Det der imidlertid ret hurtigt slår en når man træder ind på selve slottet er, at den ”historiske oplevelse” først og fremmest er centreret omkring to personer, der af gode grunde aldrig har sat deres fod på Kronborg. Det drejer sig naturligvis om de opdigtede karakterer Hamlet og Holger Danske.

Nogen vil måske indvende at de begge har historiske rødder. Men selvom der måske via Saxo’s danmarkskrønike kan spores en historisk Amlet, og selvom Rolandskvadets forlæg til Holger Danske, muligvis engang har været en rigtig person, så har de i alt fald intet at gøre med hovedpersonen i Shakespeares berømte tragedie, eller helten i den danske nationalromantiske myte. Ikke desto mindre har man altså valgt at lade disse personer være det centrale i formidlingen af Kronborg, hvilket jo et eller andet sted gør en i tvivl om, hvorvidt man besøger en folkemindesamling eller et kulturhistorisk museum. Denne tvivl gælder selvfølgelig kun den historisk interesserede, idet der næppe er andre der tænker nærmere over sammenblandingen af historie, litteratur og myte. Faktisk er det netop fordi udenlandske turister har syntes det var mærkeligt at der ikke stod noget om Hamlet, at man de seneste år har opprioriteret ham i udstillingerne.

Der er dog ingen grund til at undres over sammenblandingen, idet det er et helt bevist valg fra Kronborgs side, at lægge vægt på Hamlet og Holger Danske. Som det hedder i Kronborgs udviklingsplan har Kronborg et stort potentiale for at blive ”En attraktion i verdensklasse”, hvilket skal ske på følgende måde:

“Den nye vision for Kronborg tager udgangspunkt i Kronborgs hovedpersoner, Frederik 2, Holger Danske og Hamlet – fortællinger som er unikke for Kronborg. Frederik 2 er eksponent for fortællinger om Kronborgs kongelige status, Holger Danske for Kronborgs militære magt og Hamlet for renæssancens eksistentielle spørgsmål: To be or not to be."

Det var nu ikke meget jeg så til Frederik d. 2., men bevares. Han er faktisk også en del mere kedelig end både Holger Danske og Hamlet.

Kronborg er fuldt og helt et moderne museum, der præsentere en for en lang række af forskellige oplevelser, hvor man både kan blive malet i ansigtet som Holger Danske (som altså åbenbart var malet i ansigtet), skyde svenskere med bue og pil, samt se en lang række ”historiske ting”. Det er god underholdning i sommervarmen og børnene elsker det. At historie, litteratur og myte så er lidt sammenblandet hist og her gør jo for så vidt ikke noget. Det er jo alligevel kultur det hele, og var det ikke det man kom for?

I hvilke hænder ville du overlade landets skæbne?

Interaktivt 1864 kort

IT-teknologien gør det lettere og lettere for os alle selv at være designere og udviklere, og åbner nye muligheder for at formidle historien på nye måder. Programmet Tumult Hype koster kun et par hundrede kroner, og er ikke meget sværere at bruge end Powerpoint. Det giver mulighed for at lave interaktive elementer i HTML5, som kan indsættes på hjemmesider og i e-bøger. Og til forskel fra Flash virker det også på iPad!
Her er mit første forsøg med et interaktivt kort der viser Danmarks udstrækning fra 1815 og frem til i dag.

Ny aktivitet på bloggen

Jeg har tænkt mig at gøre et forsøg på, om jeg kan holde denne blog lidt i gang igen. Nu må vi se hvordan det går.

Grundlovsdag

To link i anledning af den historiske dag

Først naturligvis til statsministerens grundlovstale, der som traditionen foreskriver er fuld af historie. Men til forskel fra flere af forgængerens AFR's taler, som slog på den fredelige indførelse af demokratiet hvor enevælden blev omstyrtet så tilpas hurtigt at folk kunne nå hjem og spise til aften, vælger Lars Løkke at slå på noget så udansk innovativt som "kampen" som den centrale danske værdi. Væk er småstatsmentalitet og putten sig i smug. Danskerne er åbenbart et folk af kæmpere. Måske kan man se det som endnu et lille skridt i en løbende omskrivning af dansk historie der foregår disse år, og vil fremhæve nye sider og nye syn på historien.

Der er naturligvis også megen partipolitik i talen og Lars Løkke låner også fra den nyere historie når han forsøger at male oppositionen som en "koalition af de uvillige" (til reformer forstås). På den ene side modigt og konfrontatorisk at hente et begreb fra Bush upopulære Irak-indsats i 2003, på den anden side næppe en retorisk figur der vil fænge i den kommende valgkamp. Og så mit favoritcitat:

På denne Grundlovsdag, hvor jeg startede i historien, vil jeg gerne gøre det helt klart: Der findes ingen gratis omgang. Hverken i historien eller i fremtiden.

 pokkers...

Det andet link er til lidt kloge ord om formatet på grundlovsfejringerne og -talerne fra Hans Engell og Niels Krause-Kjær: http://politiken.dk/politik/ECE1300208/kommentatorer-grundlovstalerne-foelger-en-saerlig-opskrift/

god fornøjelse...

Flammen og Citronen - Danmark i dag eller den historiske sandhed?

To forskellige artikler med to forskellige vinkler på "Flammen og Citronen"

På avisen.dk findes artiklen "Historikere advarer om at tro på Flammen og Citronen -film" der fortæller den klassiske historie om historikere der kritiserer historiske film for at være ukorrekte og overfladiske (og i dette tilfælde direkte farlige!) portrætter. Vores egen Niels Wium Olesen spiller blandt andet rollen som mavesur historiker, men som man kan se hvis man læser kommentarerne til artiklen, er han selv noget utilfreds med at journalisten har casted ham i denne rolle.

Den anden artikel er en kronik af chefen for Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) Mikkel Vedby Rasmussen, der kommer med en meget interessant sammenligning af filmen og den danske militære indsats i Helman. Som MVR påpeger kan filmen ses som en art analogi på den danske militære tilstedeværelse i Afghanistan, og man kan vel også gå videre og se filmen som et billede på Danmarks nye mere militaristiske udenrigspolitik og de ofre og den stillingtagen den kræver.

Filmens åbningsspørgsmål: "Hvor var du den 9. april" skaber referencer til 11. september og kampen mod terror. Og de store menneskelige omkostninger for hovedpersonerne kan ses som et billede på de menneskelige omkostninger for de danske soldater i Irak og Afghanistan. Også det rodede politiske billede kan sammenlignes samt det åbne spørgsmål om Flammen og Citronen slår ihjel for en god sag eller om der ligger mere dunkle motiver bag i de politiske lag. Men som de danske soldater er Flammen og Citronen helte fordi de gør deres indsats og foretager deres ofre på trods af den mudrede moralske situation. Man kan måske sige at sagen bliver underordnet, mens indsatsen bliver altafgørende i begge tilfælde.

Trenden med at se på den enkelte soldat og gøre ham til helt uafhængigt af hvilken krig han kæmper er i øvrigt en generelt tendens i flere krigsfilm. Eksempelvis "We Were Soldiers" med Mel Gibson, hvor de amerikanske Vietnam-soldater atter bliver helte og de politiske spørgsmål om Vietnam-krigen skubbes i baggrunden eller Black Hawk Down, som også fokusere på de enkelte soldaters heltemod, mens det politiskes niveau "grumsethed" står i skærende kontrast til den enkelte soldats "renhed".

Selv på fjendesiden kan man se tendensen. I fx film som "We Were Soldiers" og "Pearl Harbour" fremstilles fjenderne som værdige modstandere hvis bevæggrunde vi kan forstå og føle delvis sympati for, idet de er fanget i deres egne moralske og politiske dilemmaer.

Vikinger igen igen (nu med is!)

Så lykkedes det mig endelig at lokalisere mine Is-vikinger jeg har ledt så længe efter (tak til Lars Vognsen!). De havde gemt sig ovre hos Frisko: http://frisko.dk/produktgruppe/isdesserter/ (man skal scrolle lidt ned).

Som tidligere anført viser serien endnu engang at vikingerne var kvalitetsbevidste væsner med sans for gode råvarer. Hør blot beskrivelsen:

Valhalla er en luksus flødeis serie baseret på de bedste råvarer. Smagsvarianterne er brede og passer til hele familien.
Valhalla tager udgangspunkt i vores fælles nordiske arv og historie, som fanger interesse hos mange - en gudeskøn flødeis!

Hvad de mener med at is-serien tager udgangspunkt i vores "Fælles nordiske arv" står mig ikke ganske klart, ligesom jeg synes det er pinligt at de har glemt at sætte horn på vikingehjelmene. Jeg forstår heller ikke altid smagsvarianterne. Lad gå at Thor er chokolade og at gudernes konge dødsguden Odin er Choko-marcipan. Men hvordan kan Freja være vanilje?? Mit billede af en hedensk frugtbarhedsgudinde er i hvert fald en kvinde der er way beyond vanilla...